Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/85

Denne side er blevet korrekturlæst

75

ind i Gaarden, uden at ænse, hvor Kandidaten blev af.

Hun fandt sin Bedstefader, sin Tante, et Par af de flaskeskyllende Koner og en Karl. Kancelliraaden ilede hende strax imøde med aabne Arme:

— Mit søde, stakkels, lille Barn! Du er ligbleg og ryster som et Espeløv. Du har hørt det i Haven. Det er ingen Verdens Ting: Jeg troede blot, Vismann var mere — mere intelligent! — mere au fait med Tiden o.s.v. Han har sat en Digereringsflaske med Kamferdraaber i paa vort nye Dampapparat, har ikke passet paa. Enfin … en Explosion! Ingen er kommen til Skade … Det er bare Stativet med Pistillerne, som er faldet ned, og saa er et Par Knærør og en Rude gaaet i Løbet … Det kunde have været meget værre … Kom, lad os saa spise Frokost! Ja vi var alle sammen lidt bange.… Jeg kan ikke fordrage Sindsbevægelser. Men véd Du hvad, Agathe (han henvendte sig til Fru Kamp) vi har virkelig fortjent et Glas af vor gamle Bocksbeutel til Hummermayonnaisen.

Han henvendte sig til Personalet, vinkede med Haanden og sagde:

— Tak, Børn!

Ved Frokostbordet saâ Kancelliraaden, at Fanny var bleg og adspredt. Han sagde:

— Den Klodrian til Vismann! Han burde