64
Tillægsord hurtig og koldt), Bedstefader angre, at han har anvendt saa meget paa din Uddannelse. Den maa dog samle sig i, hvad man kalder en moden Reflexion.
Fanny sang paa en improviseret Melodi:
— Bal, cal, cantal, caracal, carnaval, cérémonial etc. ere en Undtagelse, en Undtagelse! … en Undtagelse! og trallede: de tage s til sig i Pluralis i Stedet for aux.
— Ja vel, ja vel, min egen Fanny, sagde Fru Kamp, kyssede hende i Nakkehulningen og forlod Værelset, ret tilfreds med Samtalens Resultat.
For hun sagde til sig selv, at, naar unge Piger lod, som om de var allerkaadest, begyndte netop det Dybeste at røre sig paa Bunden af deres Sjæl. Hun huskede saa tydelig fra sin egen Ungdom den Morgen efter Ballet, da hendes senere Mand, daværende Lieutenant Kamp havde friet til hende, og hendes ældre Søster var kommen med generende Spørgsmaal, havde hun sunget i sin Seng:
Vor gamle Karo holdt en Støj.
Hun var fornøjet med sig selv, fordi hun vedblev at forstaa de Unge saa godt; det var Bevis for, at hun paa en Maade var ung endnu.
Velstanden, det gode Humør, den gjensidige