Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/61

Denne side er blevet korrekturlæst

51

om min kjære Moder vil desuden give mig Kraft til at modstaa Fristelsen.

Er Faders Humør bedre? Han var saa vred paa de Ejderdanske og talte for Helstaten. Det politiske Sk… (rent ud sagt) er mig det Aandløseste af Alt.

Vær nu ikke ængstelig for min lidenskabelige Sindstilstand; jeg skal vide at beherske mig. Manden rører sig alt i mig. Tusinde Hilsener og en Mængde af den Slags Kys, som varme uden at brænde.

Din egen Dreng

Jules.


Fru Frick havde begyndt med at læse for sig selv, saa havde Stemmen ubevidst arbejdet sig frem, først som en Mumlen i høj Tonart lig Myggenes Svirren i en stille Sommernat, saa blev den lydelig artikuleret, blød som en Fløjteadagio, spæd som en ganske ung Piges Røst. Kun de hvislende s’er røbede, at Tænderne langtfra ikke vare fuldtallige. Og hver Gang, hun læste de nu snart 30 Aar gamle Apostrofer til sig selv i Brevet, dirrede hendes Stemme, og Taarer gled sagte ned langs den fine og smalle Næse. Taffeluhrets Pendul dikkede et roligt Akkompagnement til den dystre, mystiske, fra Fortidens Grav opstigende Sjælemusik. Omsider hørte hun sin egen

4*