47
Vinduer. Fru Frick aabnede Døren ud til Entreen og til Trappegangen.
— Julius kommer saamænd ikke hjem før Midnat, sagde hun til sig selv. Og saa har han saamænd ikke andre Ord til mig end: Jeg synes, Moder skulde gaa i Seng. — Og saa vil jeg høre ham spasere op og ned ad Gulvet den halve Nat.… Ja, men han er anderledes,… der er noget helt Andet i ham, der ligger meget dybt!
For mere end hundrede Gang hentede Fru Frick inde fra sit diminutive Skrivebord i sit Kabmet en Mappe frem. Paa dens blanke Omslag var der et lille Maleri af Roser og Forglemmigejer. Det havde Julius malet i sit sextende Aar, da han gik paa Sorø Akademi, og havde foræret sin Moder Mappen til hendes Fødselsdag. I samme Mappe havde hun gjemt alle de Breve, hun havde faaet fra ham, og det var mange. Men siden, han kom med i den afskylige Krig, var de blevne færre og færre. Under hans Ferierejser som ældre Student og hans Permissionsudflugter i Lieutenant dagene havde hun næppe hørt et Ord fra ham.
— Det er det kjønneste af dem alle, sagde Fru Frick, da hendes Øjne faldt paa et gulnet Papir, som laa øverst i den opslaaede Mappe. Det kan jeg aldrig blive kjed af at læse.
Det var mere end hundrede Gang, hun læste:
