Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/53

Denne side er blevet korrekturlæst

43

bag disse lave Forhuse: brede og dybe Gaardsrum, vidtløftige Baghuse, rummelige Haver.

De Gamle i Kjøbstaden led ikke «Jernbanevejen». De kaldte den «Fedte-Kjøbenhavn» eller Byens Endetarm. Den sidste Benævnelse stammede fra Etatsraad, Borgmester, By- og Herredsfoged Aasberg, der allerede havde holdt sit fyrretyveaarige Embedsjubilæum.

I et af de ny Huse i «Jernbanegade» paa første Sal boede Forstærkningskaptejn Frick. Han havde Raad til at holde fire kjønt monterede Værelser. Efter sin Fader, der havde været Birkedommer i en stor Jurisdiktion i Sportellønningens Tid, havde han arvet en lille Formue. Hans gamle Moder havde boet hos ham siden Faderens Død i hans fjerde Studenteraar, og hun havde 1300 Kroner i Pension. Det havde været hendes Sorg, at Sønnen, der som værnepligtig i 64 var bleven Officersaspirant, saa Reservelieutenant, mens han deltog i Krigen, ikke havde fortsat sit theologiske Studium efter Krigen, men var bleven i Hæren for at falde for Aldersgrænsen som Premierlietuenant. Og hans Liv i Kjøbenhavn i Mellemtiden! Og de Rygter, der kom hende for Øre fra hans Ferieophold i Hjemstavnen ovre i Jylland! Og hans sorte Humør og hans Tavshed og Uartighed, som kunde vise sig i, at han i hele fjorten Dage ikke talte til sin Moder. Og hans kyniske Udtryksmaade og hans senere