38
Julie, nu kommer jeg, Thora, nu kommer jeg, Asta! raabte hun med aandeløs Hast.
Hun sprang op som en Fjer og løb Dammen rundt. Fra en udmundende Sidegang faldt hendes Tante Fru Kamp hende i Flanken. Hun standsede med et lille Skrig; det sortnede for hendes Øjne.
— Men, Fanny — hvor har Du været? Dine Veninder har Du helt forsømt. De er ganske stødte over det, og din Bedstefader har maattet vente paa sin Thé.
— Jeg har siddet og … talt … jeg har siddet …
— Med Kaptejnen? Ja, det tænkte jeg nok. Har jeg ikke sagt Dig, at Du skulde holde den Herre i meget lang Distance. Han er farlig, Fanny.
— Nej …. med . .
— Med mig, Fru Kamp, sagde Brinckmann, som nu var naaet hen til dem.
Han saâ saa smilende, saa barnlig indsmigrende paa Fruen, at hun maatte være bleven rørt, selv om Kandidaten ikke havde havt nogle Points forud i hendes Gunst.
— Naa — aah! med Dem, Kjære!
— Fru Kamps Udtryk i Ansigt og Stemme blev næsten ømt. Moderligt? Aa ja, men med en lille Tilsætning af noget blussende Begejstret, et
