Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/35

Denne side er blevet korrekturlæst

25

— Jeg vilde nødig have Kaptejn Fricks væmmelige Erfaringer, hviskede Anna Holmgren til Fanny.

Men næppe havde hun udtalt den hviskende Replik, før Kaptejnen havde slynget en Ring ud i Luften. Øg som trukne paa en Traad begyndte Pigerne Legen. Fanny Pramman og Anna Holgren havde kun Energi til at modstaa et Sekund, saa gik de med. Thi Kaptejn Frick var dog alligevel interessant. Han rørte sig næsten ikke, løb aldrig, men sendte Ringene ud og fangede dem med utrolig Færdighed. Det var, som tvang han alle Ringene ind til sig. Han gjorde nogle Bevægelser med Overkrop, Arme og Ben, saa parodiske og karikaturmæssige, at de unge Piger lo ad ham, ikke som ad en Klodsmajor, men som ad en behersket komisk Skuespiller.

Men han tog for meget for sig. Da ti Minuter vare gaaede, begyndte de unge Piger at kjede sig. Der var dog ikke rigtig Humør i den Leg! Det var dog egentlig morsommere, inden Kaptejnen kom. Nu syntes de, at han skabede sig; nu forargedes de saa smaat over hans faderlig nærgaaende Familiaritet. For Kaptejn Frick var dog virkelig ikke gammel nok til at have Lov til saa ugenert at tage dem om Livet, nævne dem ved Fornavn og saadant Noget. Det kunde den gamle Kancelliraad Pramman, det kunde Borgmesteren, det kunde Julies Fader Toldfor-