334
Associé i alle den nye Fabriks Anliggender, saa har jeg jo ogsaa praktiske Vanskeligheder i den Anledning. Og, da Fruen er … er den eneste Ætling (han var glad ved dette Ord), har jeg anset det for min Pligt at henvende mig til Fruen.
— Jeg takker Dem.
— Fruen tillader mig at tale fuldt ud?
— Ja.
— Bolberg syntes, at der lød en nervøs Dirren bag hendes Tales staalhaarde Klang. Hø, hø, nu tror jeg, jeg har hende, tænkte han og var stolt som en Læge, naar han har sonderet et Saar. Han sagde med fed Sikkerhed:
— Jeg hører, at Fruen følger nyere Literatur og nyere Tankegange med speciel Interesse. Det gjør jeg ogsaa — mindre, hvad Literaturen angaar — for jeg er en praktisk Mand … self-made he—he, om De vil, Frue.
— Naa, sagde Fanny og betragtede ham vist.
Bolberg følte ubestemt, at Pilen, han havde udsendt, var for stump. Han purrede sig i Haaret, snoede sit Overskjæg for at vinde nogle Sekunders Betænkningstid. I denne Betænkningstid kom han til det Resultat, at det var sikrest at opgive sin fint udtænkte Plan med Løbegrave og forsøge et direkte Stormløb.
— Det gaar ikke med Fabriken derude, som det kunde og burde gaa, sagde han.
