330
Kancelliraad, og det er jo ogsaa farligt at se, saa han har skæmmet sig i det sidste Aars Tid.
En Kuldegysning løb helt gjennem Fanny.
Kristen Povlsens Kone blev ved:
— Ja, jeg tror nu ikke, han gjør det længe. Han ser akkurat ud, som min salig Fa'er saâ ud det sidste halve Aar, han levede.
— Hvad er det, De har hørt om min Bedstefaders Sager?
— Ja, det er ikke let for et Fruentimmer at lægge alt det ud. For Manden vil jo ikke have, at jeg maa vide noget om Pengesager i Banken og alt saadant Noget. Men saa meget har jeg hørt, at Ulkebøl har skrevet paa Vexler eller saadant Noget, og at det var Noget, som Kancelliraaden aldrig vilde have indladt sig paa, for, om ogsaa Ulkebøl er Sognets største Lodsejer, saa er han dog ikke stort bedre end et Bondebæst, naar man skal tage det, ligesom det er. Og … se, hvad man saa kan sige mod Kristen Povlsen, en regederlig Mand er han i Pengesager, og, da han skulde gaa i Seng, saa havde han jo drukket en Del Vin, og det er jo en Bondemand ikke opdraget til, saa blev han farlig højmodig, for han slog i Dynen og bandte paa, at han aldrig havde set en Vexel eller saadan nogle Højrepapirer, sagde han, at han brød sig — saa bandte han — hverken om Justitsraader eller Kancelliraader eller Proprietærer. Saa Fruen kan jo nok
