328
hun ikke taget Kommandoen i Kapellanboligen, da Brinckmann var død, selv klædt Liget og besørget det lagt i Kiste, ordnet Begravelsesgildet, mens Fru Fanny rugede over sig selv i sit Kabinet?
I Dag saâ Kristen Povlsens Kone alvorlig ud. Da Fanny fra Korridoren vilde aabne Kjøkkendøren og rekvirere Traktement til Konen, sagde hun:
— Nej Tak, nej Tak, Frue! Jeg kan ikke.
Da nu Fanny kjendte saa meget til Landbefolkningen, at hun ikke ænsede dette første Afslag og vilde gjentage sin Ordre, sagde Konen med usædvanlig Bestemthed:
— Nej, det kan ikke nytte Noget, at Fruen kommer hverken med Kaffe eller Sukkerlade, for jeg drikker det, min S’æl, ikke.
Kristen Povlsens Kone satte ellers aldrig nogen Trumf paa sine Ord. Fanny saâ spørgende paa hende. Konen sagde:
— Nej, lad os bare komme op paa Deres Kammers, Frue! For det er ikke for Morskab, jeg kommer til Dem i Dag.
— Har De havt Sorg?
— Jeg, nej … det gaar, som det kan, med alle Slags Tossestreger. I Gaar maatte jeg lave til for en hel Del Folk til en Middagsbeværtning, som de naturligvis alligevel griner af. Men Manden mente jo, det kom igjen paa andre Maader.
Under de sidste Ord vare de begge stegne
