326
— Ja vel. Men det Fabrikvæsen?
— Lad os bare ikke blande os i det!
— Nej, det er ogsaa mig det Samme, naar det Hele kan vare saa længe, som «Bedste?» lever.
— Fanny … har Du … opdaget …?
Fanny saâ om sig med et haardt Blik og sagde:
— Her er godt og lunt og blødt. Se, hvor Murene her er tykkere: end i alle andre Huse.
— Ja, det er jo dejligt.
— Man har forvaret sig hundrede eller flere Aar igjennem. Man har villet være en Verden for sig selv, kun villet lukke ind, hvad der kunde more En. Der er voxet en egen Slags Kjærlighed herinde, varm, men snæver: Faderen har elsket sig selv gjennem Datteren, Datteren sig selv gjennem Faderen og saadan videre paa Kryds og paa Tværs. Man følte sig som de Bedste af Alle. … Aa, et rigtigt Tempel for snæverhjertet Egenkjærlighed, for intelligent Spidsborgerlighed. Aa, jeg kunde have Lyst til at lukke op, saa Trækvinden fejede tværs igjennem Huset og tvang disse tunge Draperier til at danse, blæste det gamle Lærred løs fra Væggene, saa Mus og Rotter fôr frit afsted i Galop. … Naa, det sker ogsaa paa en eller anden Maade.
Fanny lod Fru Kamp alene med sin Forbavselse. Da hun var vel ude, sagde Fruen:
