324
Hun kunde ikke lide ham, saâ ikke paa ham, gav ham ikke Haanden, naar han sagde Tak for Mad. Hun befandt sig bedre ved Aftensbordet, thi da var han aldrig tilstede. Hver Aften var han i Klubben.
Kaptejn Frick var af og til, kommen af sig selv til The om Aftenen. Men, naar Fanny hørte hans Røst, gik hun atter op paa sit Værelse og lod sige, at hun ikke var vel. Efterhaanden ophørte Kaptejnens Besøg ganske.
Fru Kamp sagde engang gnavent til Fanny:
— Gud véd, hvorfor Byens intelligenteste Folk svigter os? Det er en Skam, at de Yngre ikke kan blive intelligente nu, da den gamle Mand falder af. Og mig bryder jo Ingen sig om.
— Det er jo godt, svarede Fanny.
— Fanny … jeg har elsket Dig … som Du kunde være min … yngste Søster. Og nu svarer Du mig saadan.
— Jeg svarede saadan, fordi jeg er saa glad over, at Ingen bryder sig om mig. Aa, hvor det er dejligt at være ene!
— Naa saadan. Ja, man tænker jo noget mere, naar man er ene. Det har Du Ret i … Men man har Ingen, som man kan fortælle, hvad man har tænkt, og hvad Fornøjelse har man saa af det?
— Har Du læst Søren Kierkegaard?
