323
Lande forstaar deres egen Fordel. Lad f. Ex. de store Lande slaas, til de æder hinanden, og lad de smaa tjene Pengene som Leverandører til Hanekampen. Men, det forstaar sig, saa skal vi holde op med at slaas om Politik og være aldeles lige glade, hvem der er Ministre, naar vi bare faar en liberal Toldlov for Raaprodukters Indførelse og gode Beskyttelseslove for indenlandsk Industri.
Under disse og lignende Foredrag nikkede den gamle Kancelliraad sløvt bifaldende til Hr. Bolberg. Fanny havde tidt søgt at spørge, «Bedste» ud om, hvad det var, han egentlig havde indladt sig paa. Men saa havde den gamle Mand enten vrisset godmodig og sagt noget Lignende som: Du maa Skam ikke blive prosaisk, min lille Paradisfugl! eller ogsaa havde han klynket som et sygt Kjæledyr og sagt: Fanny, Du skal opmuntre mig, lege for mig, synge for mig, spille for mig, … tal aldrig om Forretninger til «Bedste» … Vil Du ikke have en lille Middag som i gamle Dage? Verden bliver saa forbandet højtidelig. … Naa, … naa ja … blot fremad, immer frem! Kys mig saa!
Jorden gled under hendes Fødder. Hun stemmede imod, som hun kunde bedst. Nej, der var ingensteds fast, solid Bund.
Bolberg havde flere Gange ved Bordet vendt sig imod hende, naar han holdt sine Foredrag.
21*
