322
Hun harmedes over, at hun blev fyldigere og sundere Dag for Dag, at hendes legemlige Konstitution gjorde Nar ad hendes aandelige Kvaler. Og, mens hun groede, mens alle hendes Former blev fyldigere, blev «Bedste» mere og mere affældig, og Tante mere og mere hellig.
Fanny havde vendt sit Psykespejl med Glasset ind mod Væggen og Bagklædningen udad.
Hun havde længe mærket en Magt, som, langsomt erobrede Huset. Hun var bedrøvet over denne Raseren af Minder og Traditioner, men ogsaa irriteret over den indbrydende raa Magt. Det var Barbarernes Indtrængen i Imperium romanum. Samme Kejserdømme var maaske raaddent, men over Raaddenskaben knejsede endnu den gode Tids slanke Marmorsøjler.
Miniatur-Attila var Provisoren Bolberg. Han spiste sammen med Familien. Det var ogsaa en ny Skik. Og især var det Fanny imod, at han fik den gamle Apotheker til at drikke en Mængde Vin ved Bordet, saa han sov lige fra Middags- til Aftensmad. Hans Stemme lød for Fanny som en raa Vognmandstrompet i et Lokale, der var vant til Kammermusik:
— Lapperi Altsammen, kjære Kancelliraad! Alle disse gamle monopoliserede Forretninger maa vige for den store Masseproduktion. Jeg har været i Amerika … Ja, vel er Forholdene mindre her, men man kan gjøre dem større, og maaske her i Evropa mest i de smaa Lande, naar de smaa
