308
nemgaaet Martensens Ethik sammen. Men Du skal sé, naar nu Sommeren kommer, er der ikke saa mange Syge her i Pastoratet. Saa faar jeg bedre Tid, Fanny! Tror Du vel, jeg dør? … Aa, det var dejligt … nu kommer der Lys.
En Pige kom med to store Armstager.
— Er de Fremmede rejste, Fanny? For vi havde jo Fremmede. Du kan tro, den . . hvad er han nu? . . den Officér, det er en prægtig Mand.
— Lig nu rolig, Brinckmann!
Aa, Fornavnet, Fanny! . . Du holder jo af mig.
— Lig rolig, Sofus!
— Aa, Du Lille! Du tror, jeg er sygere, end jeg er. Nu skal Du høre!
Han begyndte at messe med høj Stemme den kirkelige Velsignelse: Herren velsigne Dig og bevare Dig, Herren lade lyse sit Ansigt over Dig og være Dig naadig, Herren give dig Fred …… Nej, jeg …
En boblende Lyd kom nede fra hans Bryst, Forbud for en ny Blodstrøm.
Da Vognen rullede udenfor, var Sofus Brinckmann kold.
Lægen kom ind i sine Rejseklæder sammen med Kristen Povlsens Kone. Han tumlede lidt med Legemet i Sengen, saâ i Vandfadet og sagde:
— Ja, Frue, her er ikke mere at gjøre!
