300
Fanny havde sat sig for at være kaad og lystig. Hun ventede en Medspiller eller dog En, der gav Stikord, i sin gamle Bedstefader. Men hun opdagede, at baade hans Hørelses Skarphed og hans Tankes Kvikhed var i Tilbagegang. Desto ivrigere, næsten febrilsk, blev hun ved at passiare, saa Ingen kunde faa et Ord indfort. Naar Kaptejnen begyndte at ville tale til hendes Mand, overdøvede hun ham ved Latter eller afbrød ham ved at foreslaa «Bedste?» eller Fru Kamp at drikke et Glas med sig, fortalte, at hun havde begyndt at ryge Cigaretter og var ved at blive helt forfalden til det. Eller hun skjænkede i Kaptejnens Glas trods hans gestikulerende Protest, og, da han lod Rødvinsglasset urørt, fyldte hun hans Maderaglas med Rødvin. Han vilde snuppe det bort. Hun skjænkede ned over hans Fingre, ladende, som om det skete af Vanvare, lo højt, bad om Forladelse og raabte:
— Bedste! Bedste! Er Kaptejnen bleven «Good Templar»? De husker jo nok, Hr. Kaptejn, den gamle Sang:
Jean, porteur d’eau de la Courtille,
Un soir se noya de chagrin;
Un autre Jean, jeune et beau drille,
Tomba mort ivre un beau matin,
Et sur leur funèbre demeure
On grava, dit — on, cet écrit:
