Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/308

Denne side er blevet korrekturlæst

298

dem saa fint, at Fru Fanny ikke skulde mærke det. For Apothekerens, Præstens og Fru Kamps Kritik var han fuldstændig rolig. Men Fruen — den dumme Tøs, som hun var — havde lagt sig en hel Del Hamperhed til. Hm! Han havde betvunget dem, der var værre end hun . . han, den fine Kvindekjender, Kaptejn Julius Frick!

Da de traadte ind i Dagligstuen, hilste Kaptejnen i al Almindelighed. Brinckmann ilede hen til sin Hustru og ventede sit daglige Kys. Men til hans Henrykkelse tog Fruen ham i Dag om Halsen og gjentog Kysset tre Gange, langt varmere end ellers. Hun sagde endog:

— Hvor Du ser anstrængt ud, min Ven! har Hosten været slem?

— Jo, jeg havde Modvind ud, og paa Brøndslev Bakke fik jeg en slem Tur. Jeg maatte staa stille . . og kunde knap faa mit Smørrebrød spist . . God Dag, kjære Fru Kamp! god Dag, kjære Gamle!

Fru Kamp vidste, hvad der ventede hende og havde alt spidset Munden til, da Brinckmann kyssede hende; men Kancelliraaden raabte:

— Holdt, holdt Brinckmann! Var De en Dame, skulde det have været mig en Fornøjelse.

Brinckmann drejede sagtmodig af og truede Kancelliraaden smilende med Pegefingeren. Kancelliraaden sagde: