20
III.
Der var Leg, der var Lystighed, der var blomstrende Ungdom i det gamle Apotheks gamle, halv herskabelige Have paa den solstraalende, sydlig klare Eftermiddag i Skærsommer.
Ringspillet gik over den store, store Plæne foran Havestuedøeren med den høje Støbejernstrappe. Smidige Buster af unge Piger, klædte i lyse Farver og lette Stoffer, saâs vridende sig til Siden, bøjende sig tilbage for at fange de røde, med Sølvtraad indflettede Ringe, der glimtede gjennem Luften. Stramt laa Kjolerne over de jomfruelige Barme, strammede sig endnu mere under Bøjningerne tilbage og til Siden, Kjolerne susede smaapibende, foldede og krusede sig som Kvindeskikkelsernes Gevandter i Guido Renis Rospigliosobillede. De smalle, fine Fødder i de udskaarne Sko syntes kun at strøjfe Græsset, der rejste sig nok saa kraftig igjen, naar Alfetrinene havde strøget derover. Spøgende Ord som Spurvekvidder, smaa lette Hvin som kaade Fugleskrig lød op hvert Øjeblik, saa kvækkede en Latter omkap med Frøernes i den store Karpe- og Karudsedam bag de store Linde og de gamle Pile midt i Haven.
Hu, ha! Der gled En i en lysegul Kjole … Hun faldt. Latter, Klapsalve, uendelig Hujen. Ja, Benene med de lyserøde Strømper kunde ikke dølge deres fulde Former; endog et Knæ, blankt
