280
Patteglutten og skinnede i Solen som en Fontænenymfes Marmorbarm.
En kjøn Kone med et stort Ansigt med lige Profillinier, bred, næsten firkantet Hage, tyndt og glat lyseblondt Haar, der var redt tæt ned over Tindingerne. En rolig resigneret Sikkerhed, en ærlig Meddelelsestrang lyste ud af de milde, men kølige lyseblaa Øjne.
Hun nikkede over til Kapellanens Frue. Fanny havde tidt set hende og et Par Gange vexlet Ord med hende, uden at det var kommet til nogen videre Samtale. Hun havde endog engang været en Smule vred paa hende. En af Fru Fannys Piger havde sagt, at Kristen Povlsens Pige havde sagt, at det var bedre, om Kap’lanens havde en Taar Mælk tilovers for fattige Folk, end at Kap’lanen bissede om og prækede uden for Kirketid og paa Søgnedage. Siden havde Fanny virkelig følt det Kjedsommelige i ikke at have lidt Landvæsen. Det gjorde hendes Hus fremmed for Sognets Fattige, som altid søgte til den gamle Præstegaard og fik Mælk der. Hun havde forsøgt at kjøbe større Partier Mælk i Præstegaarden til Uddeling blandt de Fattige, men hun opdagede, at hun maatte betale 1⁄3 mere, end andre Folk gav. Saa gav hun Kristen Povlsens sin Mælkehandel, og der blev hun, som hendes Pige erklærede, «regedérlig?» behandlet.
Fanny gik lige hen til Havegitret ud mod
