273
energiske og flotte Venlighedsudfald fra Kaptejnens Side. Og alt Krigshumør var som revet bort fra den gamle Mand i samme Øjeblik. Det led inden i ham:
— Ja, det er sandt! Hvad har vi to egentlig at være arrige paa hinanden for?
Han havde mange Gange savnet Kaptejnen, hans Historier, hans Filosofering, hans Evne til sammen med ham selv at vurdere en Vins, en Kognaks Kvalitet. Den faldne Ytring frembragte en kildrende Fornemmelse helt nede i hans gamle Ben. Han sagde blot:
— Værs’god, værs’artig! Besé De Alt, hvad De vil!
Kaptejn Frick sendte en flygtig militær Hilsen til Tak for Tilladelsen, lod, som om han tæt vilde omgaa Kancelliraaden og gaa ud af Bygningen — til ikke ringe Skuffelse for Kancelliraad Pramman, som nu, da Isen var brudt, nok vilde have en gemytlig Sejltour sammen med Kaptejnen i de aabne Vande —. Kaptejnen gjorde brat omkring og sagde:
— Det er jo en aldeles glimrende Mand, den Pastor Brinckmann.
— Ja saa gu’, svarede Kancelliraaden smaaleende, men fik strax Smilebaandet strammet, da han paa Kaptejnens Knevelsbart læste dyb Alvor, som naar han i gamle Dage talte om Byron,
S. Schandorph: Det gamle Apothek.
18
