Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/282

Denne side er blevet korrekturlæst

272

— Han er en højt begavet Mand, men en Flab.

Saaledes definerede Kancelliraad Pramman i dette Øjeblik Kaptejn Frick. Med denne Definition i Sindet rømmede han sig myndig. Denne Rømmen skulde forkynde Husets Herskers Tilstedeværelse, ligesom Trompetstødene melde de kongelige Personers Indtrædelse hos Shakespeare.

Kaptejn Frick vendte sig brat om og saâ Kancelliraad Pramman staa heroisk paa en Bjælke med tilbagelænet Hoved og brusende sølverhvide Bakkenbarter. Han gjorde intet Modforsøg i Retning af det Heroiske. Som om der aldrig havde været Noget ivejen mellem ham og Apotheket, som om han ikke i lange Tider havde sét tværs igjennem Kancelliraad Pramman og talt over ham, naar de vare trufne sammen i Selskaber, som om han ikke brat havde vendt sig til en anden Side, naar han i Frastand opdagede, at han og den gamle Herre maatte passere hinanden paa Gaden, gik han lige mod Kancelliraaden, hilste og sagde hurtig:

— Undskyld, Hr. Kancelliraad, om jeg har været saa næsvis uden Deres Tilladelse at kikke ind til det storartede Etablissement, som her forberedes!

Kancelliraad Prammans Dækvaaben blev pludselig slaaede ham ud af Haanden ved dette