263
Tilbagekaldelse af dem og Undskyldning for det gnavne Lune, hvis Fru Kamp ikke havde sat et Ansigt op, surere end Vejrets. Da han saâ det Ansigt, fortrød han ikke sin Ytring, og, da han vidste, at hun ikke kunde lide, at han drak saa meget Portvin, skjænkede han sig et trodsig- bredfuldt Glas endnu og sugede Topmaalet af. Men længe kunde han ikke taale at være vred eller ondskabsfuld, og, da han saâ Fru Kamp svøbe sig tæt sammen og se stille fortvivlet ud, spurgte han venlig:
— Fryser Du, lille Agathe?
Hun trak Læberne sammen med bævende Mundvige, rystede paa Hovedet med et bittert Smil.
— Jo vist fryser Du, gjentog han.
— Naa . . og om saa var, kjære Pramman? Som om jeg ikke var vant til det hele Vinteren igjennem.
Nu brast Apothekerens Selvbeherskelses lette Brynje med Klang. Han blev hidsig:
— Agathe! sagde han; jeg har tilbudt Dig at vælge, hvilket Værelse Du ønsker i Husets to Etager; jeg vil opgive Dagligstuen og den store Stue paa første Sal, jeg vil overlade Dig mit eget Sovekammer; er én Kakkelovn ikke nok, kan Du faa to, er det ikke nok med dem, kan Du faa tre, men Fannys Værelse faar Du aldrig; saa længe jeg lever. Sat sapienti.
Han satte Vinglasset mod Bordet, saa haardt,
