255
med en forunderlig Hastighed og mindede om Stempelslag i en Maskine.
Fanny sad tilbagelænet i en fløjelsbetrukken Chaiselongue med lukkede Øjne. Hun gjennemgik og bearbejdede med en vellystig, magelig Repetitionsnydelse, dette Privilegium for Folk, som have Tid nok tilovers, fordi de ikke behøve at arbejde for Føden fra Dag til Dag, Indtrykkene fra sin Læsning i Renans Bøger. Stilens bløde Linier, dens følelsesfulde Klangfarve ledsagede hende paa hendes Vandringer gjennem Antiokias, Athens og Korinths Buegange. Apostlene fik saa kjendte, saa fortrolige Træk, at hun turde tale til dem. De fik saa imødekommende menneskelige Fysiognomier som paa et Billede af Andrea del Sarto, at hun blev sunget og spillet ind i Renans Kristendomsopfattelse. Der var godt at være i det Galilæa, det Judæa, det Lilleasien, det Hellas, som den poetisk begejstrede Lærde fra Bretagne havde malet efter sin Opfattelse.
Der kunde hun dvæle i disse Palmeskygger, i disse lange mod Sol og Regn værnende dækkede Søjlegange.
Midt i dette milde Blaahimmelsbillede sejlede nogle sorte, hæslige, nordiske Skyer frem. Kaptejn Fricks Citater af Søren Kierkegaards mest skærende Paradoxer, foredragne af samme Kaptejns buldrende Kommandostemme og selvglade Smil
