253
være umuligt. Var Paulus ikke tolerant? Han siger jo, at han har været Alt for Alle. Han ivrede jo evindelig mod den jødiske Intolerance? Han citerer jo en græsk Digter, Aratos, i sin Tale i Athen, Acta 17, 22 og følgende. Der bøjer han sig jo hen mod Pantheismen og erkjender den som Moment i al Religion.
Ordmassen kvalte Fannys lnteresse for at gaa videre i Diskussionen med Manden. Mens de gik ind i den oplyste Spisestue, mens de sad ved Bordet, talte Brinckmann uafladelig og vedblev at hylde Fannys Sandhedssøgen og dybe religiøse Trang i de varmeste Udtryk. Han spiste hurtig og meget, men uden at give Agt paa, hvad han spiste. Det ærgrede Fanny. Det var tine ristede Koteletter, behandlede som paa det gamle Apothek, der var saa berømt for sit Køkken. Hun gad ikke spørge Brinckmann, om han syntes om Maden. Hun kom til at tænke paa Parenthesen i «Erasmus Montanus» foran en af Per Degns lange Repliker: «Per æder og snakker tillige». Det Minde smeltede Ærgrelsen over i stille Munterhed. Uden Ærgrelse hørte hun nu sin Mand sige eller længe ikke at have hørt efter:
— Og er det ikke ogsaa en mod Kristendom mættet Pantheisme, der udtaler sig i de dejlige Ord af Oehlenschläger:
