Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/253

Denne side er blevet korrekturlæst

243

— Ja vel, det har De Ret i, for Provsten kunde jo ikke godt direkte tage mod Referat af en saa underordnet Bestillingsmand; jeg holder s’gu mere end nogen Anden paa Disciplin, men der er jo indirekte Veje. Tal med den tykke Lars Kristensen og nogle andre Sognerødder … De er jo ikke fra i Gaar og er jo ikke født Fjols … pir de Bøndertampe op … og .…. Jens! hvordan er det, den Nærmer skaber sig i Tøjet? .…. De kan jo lade et Par Ord falde, at ogsaa de mere Dannede her i Sognet … som f. Ex. … ja … som f. Ex. jeg … er, hvad man kalder forargede over, at Kapellanen strøjfer om som en Bissekræmmer og ikke har Tid til at omgaas ordentlige Mennesker … naa det Sidste behøver De jo ikke at sige til Bønderne … men jeg har den hele Vinter ikke kunnet faa lavet en L’hombre paa en Studs … saadan i en snæver Vending, fordi den Kapellan ikke kjender Kort og hellere vil berette Koppesyge end være lidt for de Sunde … Naa, De tror ikke, Fatter Søren deroppe (han pegede mod Præstegaarden) kan faa lettet sig saa meget i Sædet, at han kan give sin Koppepræst en lille Røffel?

Randlev lettede paa Skuldrene som for at betegne, at der fra den Kant ikke kunde ventes synderlig aktiv Indgriben. Hestene virrede utaalmodig med Hovederne. Deres Herre blev ogsaa

16*