236
Kone, lægger han en Femogtyveøre paa hendes Dyne til Havresuppe og saadant Noget. Men se, den tager jo Per Persen og omsætter i Brændevin. En slem Person har han jo været alle sine Dage.
— En ren Slubbert.
— Ja, jeg tænkte paa det samme Ord, Hr. Pastor! for det passer allerbedst paa ham. Og saa griner han og et Par andre fordrukne Fattighuslemmer, som samles i Smutkroen hos Skomageren, ad den gode Pastor Brickmann, og de deler alle tre med Per Persen, hvad Pastoren har givet Konen imod Delirium.
— Hæ—æ. Ja, det er noget Pak.
— Per Persen synger Psalmerne igjen for Skomagerens Gjæster paa en Maade som …
— Naa, paa en parodisk Maade.
— Ja, Hr. Pastoren siger, hvad jeg tænkte paa.
— Men det er forargeligt, Randlev.
— Det er det, Hr. Pastor!
— Det burde De sige Pastor Brinckmann, Randlev.
— Jeg? Hr. Pastor!
— Nej, det er sandt. Det kan De ikke. Det er Snak af mig. Og jeg vil ikke. Jeg er virkelig for gammel til at snakke op mod hans nymodens Kategorier og . . upraktiske Theorier. Rent ud sagt … det er under min Værdighed. Hm. … se, der løber han til Gredsted Fattighus!
