235
— Han vil til Gredsted Fattighus, Hr. Pastor!
— Hvad vil han der?
— Jo, Per Persens Kone ligger for Døden.
— Af Delirium?
— Ja, Hr. Pastor. Nu er hun to og halvfjerds, og det er fjerde Gang, hun har det. Nu tror jeg ikke, hun kommer sig mere. Pastor Brinckmann har været to Gange hos hende.
— Ja, men hun er vel gal?
— Bindegal, Hr. Pastor! Hun kan ikke sige et fornuftigt Ord. Men lige godt læser Pastor Brinckmann baade op af Bibelen og synger Psalmer for hende sammen med Manden.
— Per Persen? Han er jo lige saa fordrukken som Kællingen. De drak jo op Alt, hvad de ejede og havde, og ligger nu, som de har redet. Synger Per Persen Psalmer?
— Ja, det siger da Gjørtlerrikke, der bôr i Stuen ved Siden af. Per er jo over fjorten Aar yngre end Konen. Han tog hende jo for Husets Skyld, men hun lærte ham saa godt at drikke til Pægls med sig, at …
— Hm! Nu erindrer jeg det; nu erindrer jeg det, Randlev. M…on, mo…n, mon Per Persen synger godt? Maaske naar han faar lidt Smørelse i Halsen, Randlev?
— Jeg tænkte netop paa det, Hr. Pastoren sagde nu. Det er jo nydeligt af Pastor Brinckmann, at hver Gang han har besøgt Per Persens
