222
se … det maa være Mads Nielsen . . han bôr jo … ja … kun et hundrede Skridt fra det Indsidderhus. Bønderne hjælper hverandre, naar det kniber.
— Ja, men det bugnende Bord i Kapellanboligen.
— Hm — m — — . . ja saa? Hvad bugner det af.
Brinckmann gjennemløeb i sin Erindring det flotte Frokostbord. I fuldkommen god Tro begyndte han at referere:
— Ja, der var jo baade . . der var jo . . foruden kold Dyresteg, disse Strasburger Gaaseleverpostejer .…. Sardiner . .
Pastor Sørensens Lattertrang røbede sig gjennem en stærk Hoste. Han maatte tage Piben ud af Munden og søge hen i det Hjorne, hvor Spyttebakken dulgte sig. Hosten overdøvede Resten af Frokostmenuen, som Kapellanen fortsatte i redelig Uorden:
— Saa var der Makkaronisalat med Champignons … baade Limburger- og Roquefortost.
Tilsidst blev Pastor Sørensens Hoste henne i den mørke Krog aldeles øredøvende. Paa sit Højdepunkt gik den over i en Rømmen. Endelig kom den gamle Præst til Vejret. Sit første rolige Minut benyttede han til at stikke en Fidibus ind i Kakkelovnen for at faa Piben tændt, saa gik han hen til sin Kapellan, stillede sig
