221
med stor Møje. Han sagde med stammende Mæle:
— Jeg skal gjerne kjøre derhen, hvis De, Hr. Pastor, vil laane mig Heste og Vogn.
— Det vil jeg virkelig saare nødig. For, ser jeg ret paa Dem, kan De ikke kjøre et Par Heste. He … Kjøbenhavnere tror, at Heste og Vogn saadan mir nichts, dir nichts kan kommanderes ud . . og . .
— Jeg synes, Hr. Pastor, at her maa alle Hensyn vige, og . .
Pastor Sørensen løftede sig op ved at støtte sine Haandflader mod Skrivebordets Plade, sugede stærkt for at livne den svage Ild i Pibehovedet, gik langsomt og stille hen mod Kapellanen. Et lille Glimt af Skjælmeri tittede frem gjennem Øjenbrynenes Forhæng.
— Min gode Mand! Der gives ikke et eneste Forhold i livet, hvor alle Hensyn maa vige. Undskyld … men De snakker som en … som en … ung Student.
— Men … Kristendommens Fordring …
— Er først og fremmest at se sig for … Ja . . det vil sige . . at … Naa . . ja, ja. Det er ikke saa let at sige paa en Studs, hvad dens Fordring er. Men lad os nu tale om Tingene, lige som de er. De fortalte, at Jens Knudsens Kone havde spist Kaal, og at hun havde faaet den fra en Husmand … lad mig
