198
thekeren hadede og havde Lyst til at gjøre Oprør imod. «Jeg er en gammel Mand … havde jeg været ung, saa skulde jeg Fanden ……» — Ja, hvad havde han gjort, da han var ung?”
— Aa Sludder! Agathe, sagde han til Fru Kamp.
— Hvad, Pramman? Jeg har ikke sagt et Ord.
— Saa, brøler Du nu ogsaa? … Skal vi ingen Mad have?
— Jo, det skal vi, kjere Pramman! Alt er beredt derinde.
Bordet stod dækket i Havestuen. Men Festen var glippet. De spiste begge af deres egen medbragte Mad, uden Andagt. Taarekjertlerne og Tænderne arbejdede samtidig. Da de havde stillet Sulten nogenlunde, saâ de sig om i den tomme Stue. Ilden buldrede i Porcellænskakkelovnen, som Kancelliraaden havde bekostet foruden alt det andet rige Udstyr. Han havde aldrig syntes om Giftermaalet: nu var han bedrøvet og angest paa Fannys Vegne, vred paa Fru Kamp, ringeagtede sig selv, fordi han ikke havde udfoldet nogen Myndighed, følte dunkelt, at det var, fordi han ikke havde kunnet det, selv om han havde villet. Han hug en Appelsinskal hen mod Kakkelovnen. Da han hørte et ret kraftigt Klask, gjentog han med drengeagtig Iver denne Sport flere Gange. Fru Kamp sagde:
