177
theker havde plantet det den Dag, Fanny blev født, og at Fanny paa sin Fødselsdag i Fjor af sin nydelige fine Haand havde budt ham, Kaptejnen, af dets modne Frugter.
Han kunde ikke holde Tanken om dette Morbærtræ ud. Han mærkede, at, hvis han kom uden for Haven, vilde han af en Tryllemagt blive tvungen til at bryde ind i den, ile hen til Morbærtræet og — enten omfavne dets Stamme eller bibringe det et dødeligt Saar i Bark og Ved med sin Kniv, saa det maatte visne og dø … Nej, han vilde ikke prostituere sig og synke ncd fra sin manfredske Alpetop. Nej, videre, videre at betvinge endnu en Hob Luft og en Strækning Jord med sin Brystkasses og sine Støvlehæles Trods!
Han tænkte paa, at nu maatte der være Vand i Bækken, som løb gjennem Sænkningen i Provstekrattet, at Maanen snart maatte staa op, og at den Bæk maatte tage sig godt ud … Og . . ja … I Mangel af en Bjergstrøm kunde en Bæk gjøre Gavn i en Dekoration til Manfredsstemningen. Det kom jo ikke an paa Virkeligheden, det var jo Fantasien, der frembragte det Store, det Grandiose.
For at komme ind til Bækken maatte han gjennembryde en tæt Sammenvoxning af Krattet. Vaade Blade slog mod hans Ansigt og hans Hals. Den bløde Mosejords Kulde trængte gjen-
S. Schandorph: Det gamle Apothek.
12
