Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/180

Denne side er blevet korrekturlæst

170

pæne Mænd i Kraft af, at man nu engang er vant til at dømme saadanne Fyre efter deres Rang og Embedsstilling.

— Og den er man s’gu nødt til at tage særdeles meget Hensyn til, sagde Toldforvalteren.

— Noget, just ikke særdeles meget, men noget, slog Postmesteren det af til.

Kaptejn Frick lod sin Tale løbe tværs gjennem deres Repliker og vedblev:

— Jeg mener disse aandelige Almuesmænd, som kun kjender sjofle Motiver til enhver menneskelig Handling, ligesom de forskjellige Partiers Aviser — naa det er jo ogsaa disse aandelige Almuesmænd eneste Dannelseskilde. Enhver fri, selvstændig Tanke, som ikke bøjer sig under Katekismussens halvhundrede Sider, kalder de Atheisme. Naar det gjør En lidt ondt, fordi en ung Kvinde med gode Muligheder vrider Halsen om paa disse Muligheder og, løber bus i Favnen paa det første glatbarberede Mandfolk, som breder Armene ud mod hende … saa hedder det sig, at man er skinsyg, hvis Vedkommende ikke er saa sjofel, at de siger, at man er arrig, fordi man gik glip af en Medgift. Den — ja, hvad skal jeg kalde det . . den rent psykologiske Interesse for en ung Dame kan de Aalehoveder ikke faa i deres Hjerne.

— Sagde De «fysiologisk», Kaptejn? lo Lægen og slog ham paa Skulderen.