Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/178

Denne side er blevet korrekturlæst

168

— Pastor Sofus Brinckmann er alligevel en ung Mand, som man skal respektere. Han forlovede sig, tog strax til Kjøbenhavn, tog disse hersens homil … cetiske og kate . . ketiske Examinaer (Her stødte de tre studerede Personer: Byfogden, Lægen og Kaptejnen til hverandre og vexlede et usigeligt Blik) … ja og lod sig ordinere og holder Bryllup, saa …

— Saa faar Fruen vist Tvillinger om syv Maaneder, sagde Lægen, siden Alt gaar med saadan en telegrafisk Fart.

— Jeg var en Ven af hanses Fader, sagde Toldforvalteren og blev saa rørt, at Taarer perlede i hans gamle Øjne . . og jeg er saa glad over, at det er gaaet Sofus Brinckmann saa godt, og at han har faaet en saa yndig Brud . . For der gik Rygte om, at hun havde sluttet sig til de nymodens Ideer, som

— De ikke kjender . . vel? sagde Lægen godmodig, klappende den gamle Herre.

— Nej, Gud ske Lov! Og Vorherre bevare mig for at kjende det Kram! Men man sagde saa meget i Byen om den lille Fanny, at at hun . . at hun . . uh!

Han kunde ikke faa formet, hvad der laa og brød i ham. Han havde Fødselssmerter; han ærgrede sig stadig over, at Kaptejn Frick havde fornærmet ham. Selv om Fornærmelsen skulde frembringe en Abort af hans Vrede, vilde han