Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/172

Denne side er blevet korrekturlæst

162

— Drik ud, drik ud, drik ud!

— Er Du ikke glad, Pramman? spurgte Fru Kamp.

— Jo, sjæleglad, sagde Apothekeren med et Smil, som næsten naaede fra Øre til Øre.

Han skyllede i en Fart flere Glas Champagne i sig. Mellem hvert Glas skottede han over til Brinckmann, idet han ved sig selv gjentog: Mon den … Præst aner, at det er Veuve Clicquot Ponsardin, han drikker? Han drikker den, som var det gement Fuselbrændevin.

Da det nu forekom Apothekeren, at Brinckmann drak tankeløst og uden Andagt, følte han Mod til at blive myndig. Han kastede sig tilbage i en Lænestol, tog en Cigar ud af sit Futteral, tændte den, blæste Røgen højt i Vejret og sagde:

— Det vil jeg sige Jer, Born, jeg vil ikke vide af nogen lang Forlovelse. Bryllup . . enten om tre Maaneder … eller slet intet Bryllup!

Brinckmann blev henrykt — ganske mod Apotkekerens Beregning.

— Elskelige gamle Mand! udraabte han og vilde atter i Lag med Kancelliraaden. Men denne greb igjen Champagneflasken som Dækvaaben mod Angrebet.

Fanny var den mindst aktive Medspiller i den Scene. Hun gjennemlevede den som i Drømme. Hendes Energi var slappet. Hun lod