6
brune Øjne, lige Profil og runde Kinder med to Smilehuller paa højre Side af Munden — ja, det sidste havde hun efter hans salig Hustru … naa, hun var jo ogsaa Datter af Legationsraad Krone, i sin Tid Expeditionssekretær i det udenlandske Departement … «lidt Aristokrati er der i hendes Blod … hi, hi … de Junkerlømler kan da ikke anklage mig for Misundelse, naar jeg, som har været gift med en Legationsraads Datter … nu er Demokrat.» Hans kjære, afdøde Hustru! Hvor havde hun flunket paa Ballerne! Hvor havde hun spillet allerkjæreste i «Emilies Hjertebanken» deroppe i den store Sal! Hvor spillede hun smukt Ouverturen til Don Juan! Hvor sang hun følelsesfuldt Weyses Romancer! Fanny skulde blive … hvad var det nu, hans Søns Ven, nu Overlærer ved en Latinskole, havde talt om Modsætningernes Opgaaen i en højere Enhed? — Den Gang havde han forstaaet det … nu maatte han tænke over Tingen igjen. Jo, han, den virksomme, den evig bevægelige Mand, havde havt en velgjørende Modsætning i sin søde, lille … men … ak … en lille Smule dovne og meget snaksomme … men uhyre velsignede Hustru. Fanny skulde være den højere Enhed mellem dem. Ha, ha, ha. Jo, den gamle Apotheker var ikke helt ubekjendt med Filosofien!… Hm, hm! Han havde jo ogsaa en Gang i en nordisk Mythologi, en af hans afdøde Søns Skolebøger, læst om …
