Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/149

Denne side er blevet korrekturlæst

139

. . Saa, saa, saa! Sæt Dem nu ned og sig i en Fart, hvad det er, De tror er Løgn, af hvad jeg har sagt til Dem. Jeg hader Scener og lange, vidtløftige Forklaringer.

— De har gjort Nar ad mig … De har ….

— Ja, ja, ja! Det har jeg gjort ad saa mange Mennesker. Skal jeg se, om jeg kan finde et Glas Portvin?

Vismann gik to Skridt henimod Kaptejn Frick, løftede den knyttede Haand op mod hans Ansigt, mens han begyndte:

— De er en .….

Men, inden han fik fuldendt, hvad han vilde sige, mærkede han et Greb af Kaptejnens saa fint udseende Haand om sit Haandled. Og, skjønt Vismann følte, at han, om han brugte sin Arms Muskelkraft, ikke alene vilde kunne befri sig fra dette Tag, men kaste Kaptejnen i Gulvet, blev han dog lammet og gjorde ingen Modstand.

— De er jo gal, lo Kaptejnen og slog Vismanns Arm let til Siden.

Vismann havde gjort et Kraftspild. Smertelig var den Anstrængelse, han maatte gjøre for paa ny at mande sig op.

— De har hidset mig op til Kjærlighed … til at elske ….

— Det gjør jeg med alle unge Mennesker ….