131
højede Forestillinger om Kvinden — ikke Kvinderne … den Pluralis brugte De forkert — Hr. Vismann! For han har nu saa længe søgt efter det Ideal … at jeg er bange for, at en Anden en Dag tager det fra ham. Og han er jo nu i den Alder … ja det er latterligt at sige det … at han virkelig maa skynde sig lidt. Ja, han maa jo være en Del ældre end De. Hvor gammel er De?
— Fire og tyve Aar.
— Gud … ja han er … Naa, ja … han er ikke saa lidt ældre … virkelig ikke saa lidt ældre … Aa, bare han havde faaet sin Embedsexamen i sin Tid! Men han skrev hjem til mig, at der ikke var noget Idealt i det theologiske Studium, og saa blev hans afdøde Fader vred, og saa blev han Huslærer paa en Gaard i Jylland — ja, jeg taler til Dem, som jeg gjør, fordi jeg véd, at De er en af min Søns fortrolige, rigtig gode Venner. Og saa kunde han jo tale med de Damer … netop om Idealerne! Har han aldrig fortalt Dem om de to Proprietærfruer, de to Svigerinder, som … ja, det er latterligt … de to, som sloges om ham? Jo, det har han vel. Mig har han ikke fortalt om det. Men, da han kom hjem fra Krigen som Lieutenant og laa i Garnison i Aarhus … ja, da var hans Fader død, og jeg flyttede til ham, og siden har jeg bestandig fulgt ham, … ja, saa kom den ene
9*
