128
Fricks flotte Omtale af Kvinder og Elskov og sagt: Man skulde tro, Hr. Kaptejn, at De ingen honnette Kvinder havde kjendt, havde han faaet til Svar: Jeg vil svare med et Citat af en eller anden berømt Forfatter — Jo, for jeg har kjendt min Moder. Et Gjenskjær af den Glorie af Kundskab, Intelligens og Idealitet, hvormed Vismanns Fantasi havde omgivet Forstærkningskaptejnens Hoved, faldt over paa den lille fine gamle Dame, mens hun talte videre. Kaptejnen var den dæmoniske Natur, der skjulte stærke Længsler og dybe Alvorstanker bag sit ud mod den frivole Verden vendte satiriskkyniske Væsen; hun var den skjære, sarte Kvinde, der med moderlig Forstaaelse saâ tydeligst i hans Sjæls Dyb. Vismann fattede en exalteret Interesse for hende i dette Øjeblik. Hvor det maa være dejligt at have en intelligent og fin Moder! Han tænkte med Gysen paa sin egen, der i sin Tid havde brugt Sprogets ækleste Ord imod ham, naar han bad om lys til at læse sine Lektier ved. Det tænkte han paa, mens han med det Samme halv lyttede til den gamle, Frues Tale.
— Jo, ser De, min Søn sover somme Tider daarlig om Natten, og jeg har kun det eneste Barn, saa jeg kan ikke taale, at han har det daarlig. Ja, saadan er Mødrene! Og saa har jeg et Par Gange listet mig ud og kjøbt Nafta. Det beroliger ham. Og saa bliver han saa
