Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/124

Denne side er blevet korrekturlæst

114

at vælge dem og ordne dem efter … Farver … ogt …

Det løb rent rundt for Apothekeren. Han vilde ønske, at han havde kunnet tage Vismann først og kylet ham i Hovedet paa Sofus Brinckmann og saa, naar de begge havde faaet Hjerneskallen slaaet i Stykker, med Foragt kaste dem for Fødderne af — Kaptejn Frick.

Men det kunde Kancelliraad Pramman jo ikke. Han saâ sig forvildet om, mødte Vismanns store opspilede Øjne og … blev bange for dem, saâ sig om efter noget Andet og mødte den store tykke Bog i det blaa Paphefte og den mindre i det grønne Papirsomslag. Han greb dem, rev rasende Bladene fra hinanden og smed dem ud gjennem det aabne Vindue.

— Der ligger det moderne, ryggesløse Kram, sagde han, det, som faar en saadan Fyr, som De er, til at blive saa fræk … dette samfundsopløsende Giftstof … dette … uh! For en Ulykke … smid de korslagte Arme ned … det er dog for frækt at lægge Armene over Kors i min Nærværelse … Dreng! Armene ned! siger jeg. Se, om han lystrer! … Armene ned, siger jeg. Se, om han lystrer! … Rejs … rejs … inden Solen staar op.

Han tog sin Tegnebog op af Lommen og famlede i den!

— Jeg behøver Intet, Hr. Kancelliraad!