Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/123

Denne side er blevet korrekturlæst

113

snørede sig sammen. Han fik kun en Mellemting af et Brøl og en Piben ud af den.

— Ex…plo… Ex…plo… Explo…sionen! stammede han, mens han holdt sig fast ved Sofaens ene Arm.

— Ja, Explosionen, sagde Vismann med bævende Stemme, mens Taare efter Taare trillede ned i hans store Skræg. Ja, jeg saâ hende i Haven kysse Kandidat Brinckmann, … og saa exploderede Digereringsflasken.

Kancelliraad Prammann saâ et farvet Hjul rende rundt for sine Øjne. Han pustede som et jaget Dyr.

— Bødkerdreng! hvæsede han.

— Ja vel, Hr. Kancelliraad! Nu kan De sparke mig bort fra Deres Hus ud i Verden. Men lyve for Dem, … det har jeg ikke villet. Og … jeg vil sige Dem, at …

— Hold Mund … Dyr! . . ækle skadelige Dyr! Hold Mund!

— Nej, Hr. Kancelliraad! Jeg vil tale. Alle de Blomsterbuketter, som laa ved Frøkenens Kouvert midt i Vinterens Hjerte, de kom fra mig. Jeg kjøbte dem i dyre Domme hos Handelsgartner Holm.

— Det er Løgn! De kom fra Kaptejn Frick … infame Menneske!

— Nej, men Kaptejn Frick hjalp mig med

S. Schandorph: Det gamle Apothek.

8