106
— Skulde Kaptejnen være bleven lidt anløben den Nytaarsdag? Han taaler ellers en Pokkers Hoben Vin. Men jeg skjænkede jo rigtignok af den gamle Madera tilsidst, den med den fine Syre.
Apothekeren klaskede med Tungen og tilføjede som drømmende:
— Fra 1851 .…. Naa, men hvad sagde Kaptejnen, Vismann?
— Han gik lige ind paa Livet af mig … og paa Adjunkt Kronmann. Han sagde til Adjunkten, at der var nogle Idealister af den Slags som Licentiaten i Poul Møllers «En Students Eventyr», og det var … hvad var det nu . . det var, sagde han, en Typus paa dansk Idealitet, de, der bare kunde vrøvle og sludre om Idealer.
— Meget godt sagt, Vismann! Jeg er enig med Kaptejn Frick.
— Og han sagde, at den Slags Idealister fandtes især blandt Adjunkterne ved Latinskoler.
— Saa—aa? Den var slemt lagt ud, Vismann? Hvad sagde Kronmann?
— Han dukkede sig ned og nikkede. Men saa talte Kaptejnen om, at de rigtige ideale Mennesker, det var dem, der viste Selvfornægtelse, dem, som skjulte sig i tarvelige Stillinger og arbejdede i Stilhed, dem, som aldrig løj hverken for sig selv eller Andre. Men, sagde han, vi Andre er nu engang forkludrede af Vrøvl; vi
