Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/103

Denne side er blevet korrekturlæst

93

Gud ske Lov! Nu er Alt godt igjen. Bare ikke forcere Tingene!

Med Anerkjendelse af sin egen Delikatesse sagde han til Fru Kamp:

— Fanny er træt. Lad os som sagt faa Kaffen over i Kontoret!

Damerne forsvandt hver til sin Side. En Pige bragte Kaffen over. Apothekeren vilde jage enhver Grille bort fra Kaptejnens Sind. Han tog ud af et lille Skab en underlig mangekantet Flaske og to smaa Glas og sagde til Kaptejn Frick:

— Hvis De nu faar en Benediktiner fra 1850 … hvad?

— Kornelius Nepos er den himmelske Apotheker, ligesom Apollo er den himmelske Læge, sagde Kaptejn Frick.

Begge Herrerne sugede Kaffe og Likør og Havanacigar med Vellyst; den gamle Kancelliraad med naiv Vellyst, Kaptejn Frick med et satirisk Kryderi; han lo indvendig ad det gamle skikkelige Fæ.

— Og nu en Soldatervise, Kaptejn! En af de værste, sagde Kancelliraad Pramman.

Kaptejnen afleverede en med dæmpet Stemme. Det er umuligt at nedskrive den. Den var i drævende Marchetakt, var af den mest kyniske Ugenerthed i Retning af det Kjønslige.

Begge lo, saa det raslede i Stuen; Apothe-