97
SYVENDE OPTRIN.
Matalis. Du seer livagtigt. (Skuende derned med Ærefrygt.) O, herlig, yndig er Jorden!
Kongen. Matalis! Hvad er det for en Bjergaas, vi see hisset, som bader sig i det østre og vestre Hav og nedspruder gyldne Strømme, lig en Skybanke i Aftenrøden?
Matalis. Ædle Herre! Det er de rige Dverges Bjerg, Hemakútas, det Sted, hvor al Bod fuldkommes. Viid:
173.Kásjapas, en Verdensskaber,
Søn af Bráhma's vise Søn Marítsjis,
Guders og Asúrers Lærer,
her gjør Bod med Adití, sin Hustru.
Kongen. Da bør det sig ikke at fare Velsignelsen forbi. Før jeg drager videre, ønsker jeg at vise den Salige min Ærefrygt.
Matalis. En lykkelig Tanke!
(De udtrykke ved deres Bevægelser, at de dale ned.)
Kongen (med Undren).
174.Der høres ingen Lyd af Fælgernes Rullen,
og ingen Støvsky seer jeg hvirvle sig op;
Da, kjørt af Dig, Din Vogn ei rører ved Jorden,
det kjendes ei, at den er dalet herned.
Matalis. Saa stor er Forskjellen mellem Indras og Dig, Herre!
Kongen. Viis mig, Matalis! hvor ligger Kásjapas' Enebo?
Matalis (peger med Haanden). Hist,
175.Hvor — i Termite-Tuen halv begravet,
omhængt med Slangens Ham som Axelsnor,
Om Halsen sammensnøret som med Ringe
af vildtforgroede Rankers tørre Skud,
Til Skuldren skjult af stridt, med Fuglereder
opfyldt, i Krands om Issen filtret Haar, —
