83
SJETTE OPTRIN.
Sanumati (usynlig). Sad den nu paa en anden Haand, da var den i Sandhed at beklage.
Mathavjas. Siig mig: hvad havde det at betyde, at Du satte den Seglring med Dit Navnetræk paa Sakuntala's Haand?
Sanumati (usynlig). Ogsaa min Nysgjerrighed driver ham til Svar.
Kongen. Hør da! Dengang jeg vilde drage til Hovedstaden, sagde min Elskede med Taarer i Øinene: „hvornaar vil min Herres Søn give mig Hustrues Rang og Ret?“
Mathavjas. Hvad saa?
Kongen. Saa satte jeg min Seglring paa hendes Finger og svarede:
144.„Eet Bogstav af mit Navn paa denne Ring
hver Morgen tæl! Naar Navnet er tilende,
Skal, Elskede! min Tjener for Dig staae,
at føre Dig til Fruerhusets Porte.“
Men daaret af Vanvid har jeg Grumme ikke opfyldt dette Tilsagn.
Sanumati (usynlig). Altfor livsaligt var det Øieblik; derfor lod Skjæbnen det svigte.
Mathavjas. Men hvorledes var Din Ring kommen ind i Bugen paa den Rød-Karpe, som Fiskeren skar istykker?
Kongen. Da Din Veninde knælede for Sátsji's Dam, er den gleden fra hendes Haand ned i Ganga's Strøm.
Mathavjas. Det er troligt!
Sanumati (usynlig). Deraf kom det altsaa, at den kongelige Viismand, der afskyer Uretfærdighed, var i Tvivl om sit Bryllup med vor fromme Sakuntala. Dog nei! Trænger en saa brændende Kjærlighed til et Gjenkjendelsestegn? — Hvorledes hænger det sammen?
Kongen. Jeg vil gjøre Ringen Bebreidelser.
Mathavjas (for sig). Nu gaaer han fra Forstanden.
