80
SAKUNTALA.
Sov mit Hjerte; til Angers
Qvaler det nu er vaagnet.
Sanumati (usynlig). Har ikke Eneboerinden samme Kaar?
Mathavjas (afsides). Nu har han igjen et Anfald af sin Sakuntala-Syge. Jeg veed ikke, hvordan man skal faae ham helbredet.
Kammersvenden (træder til). Seir, Seir for Kongen! Høie Fyrste! Lystskoven er efterseet allevegne: efter Behag kan Kongen besøge sine Yndlingssteder.
Kongen. Vetravatí! Siig min Raadgiver, den ærværdige Písunas, i mit Navn, at det efter den lange Nattevaagen ikke er mig muligt, idag at sidde paa Dommersædet; de borgerlige Sager, som den Ærværdige foretager, maa han optegne og sende til mig.
Dørvogtersken. Som Kongen befaler. (Gaaer ud.)
Kongen. Vatájanas! Gaa ogsaa Du til Din Post!
Kammersvenden. Som Kongen befaler. (Gaaer ud.)
Mathavjas. Saa! Nu har Du gjort ryddeligt for Fluer. Kom nu og gjør Dig tilgode i dette yndige Strøg af Lystskoven, hvor der hverken kommer Kulde eller Sol.
Kongen. Min Ven! Hvad Ordsproget siger: „hvor Skaaret er, glider Skaden efter“, det slaaer aldrig feil; thi
140.Fra Glemsels Mulm, som ruged over min Pagt
med Kanvas' Datter, min Sjæl er neppe befriet,
Før den „i Sjælen fødte“ Kámas, o Ven!
skudfærdig lægger en Mango-Piil paa sin Bue.
Mathavjas. Staa stille! Jeg skal snart med min Kjep gjøre det af med den Elskovs-Piil. (Løfter Stokken for at sim Mangoknoppen ned.)
Kongen (smilende). Nok, min Ven! Nu har jeg seet Brahmánen i sin Kraft. Men siig mig, hvor skal jeg sætte mig hen for at forlyste mit Øie med Slyngplanterne, der dog fjernt minde om min Elskede?
Mathavjas. Gav Du ikke Din Terne Tsjatúrika den Besked. „at
