Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/21

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 21 -

familien flygtede til Sverige. To slægtninge omkom i Theresienstadt. Et par familiemedlemmer, der undlod at flygte, deltog aktivt i frihedskampen. Han husker fra barndomshjemmet samtalerne om grundloven i 1953. Senere var der i familien en stående diskussion om Danmarks placering i Europa og muligheden for blandt andet inden for FN at skabe internationale aftaler, der kunne forhindre krig. Familien anså et retligt forbundet Europa som en mulig ledende kraft i den globale sikring af freden via FN. Krigen i Irak anser han som en krænkelse - i hvert fald den ånd, der ligger bag - den nuværende grundlov. Han har dagligt ubehag og betænkelighed ved overhovedet at tilhøre nationen på grund af indsatsen i Irak. De vedtagne antiterrorlove er en tilsidesættelse af nogle fundamentale forestillinger om retssamfundet. Han ser dette som en følge af indsatsen i Irak. Agtpågivenheden med hensyn til hvem man har kontakt med og hvordan, skærpes derfor. Når han kører over Storebæltsbroen, tænker han på muligheden for, at den kunne blive terrorbombet. Noget tilsvarende gør sig gældende, når han flyver. Hans bevægelsesmønster har dog ikke ændret sig af den grund. Når han rejser i Frankrig og Tyskland, møder han hævede øjenbryn, fordi Danmark har kastet sig ud i dette. Det har i den forbindelse også betydning, at Danmark har sat sig ud over hensynet til den tyske virkelighed, som dansk udenrigspolitik traditionelt har taget hensyn til. Han ved ikke, om han er ramt af terrorlovene, men han formoder, at han på grund af sit virke som journalist er genstand for overvågning. Noget tilsvarende gælder, fordi hans ægtefælle underviser blandt andet irakiske flygtninge i dansk. Disse er lejlighedsvis kommet i hans hjem. Han forelæser på Forsvarsakademiet i mediekundskab.

Niels Behrend har forklaret blandt andet, at han er født i 1956. Han er universitetsuddannet biokemiker; han har en ph.d.-grad og en doktorgrad og er lektor på Rigshospitalets Finseninstitut. Han er gift og har to børn. Der er en forøget terrortrussel på grund af engagementet i Irak, men det præger ikke hans hverdag i nævneværdig grad. Det sætter han en ære i. Et par gange om året rejser han til udlandet i forbindelse med sit arbejde. Efter marts 2003 har han i udlandet oplevet, at den danske indsats har forringet landets omdømme i det akademiske miljø. Han møder også misbilligelse fra forskere fra USA og Storbritannien. Sikkerhedskontroller m.v. vanskeliggør hans rejseaktivitet. Han har været aktiv i Grundlovskomitéen siden 2004, fordi han følte sig dybt personligt krænket. "Terrorpakken" har givet ham anledning til mange overvejelser, men han ved ikke, om han bliver overvåget. Han har ikke foretaget noget, der ville give legitimt grundlag for at overvåge ham. Den danske militære tilstedeværelse i Irak anser han for en af årsagerne til den forøgede terrortrussel.