59
Der boede endnu en anden jødisk Familie dér paa Stedet, nemlig Kroværten Mortche Szeps med sin smukke trivelige, lille, Kone og et halvt Dusin smaa Børn. Disse vilde gerne være dem behjælplige med alt; men af Landvæsenet forstod de selv ikke ret meget og hvad der var det værste, der fandtes ikke i hele Byen nogen, som vilde arbejde for dem for gode Ord eller Penge.
Der stod ikke anden Udvej aaben for de indvandrede end selv at tage fat paa Arbejdet, og hvor vanskeligt det end faldt dem, saa ansaa de det dog ikke for nogen større Ulykke; men de stod her midt i en fremmed Natur, omgivet af lutter Gaader, som plagede og ængstede dem. Af den lille, smukke Fru Szeps lærte Tulpe snart at omgaas de faa Høns og den magre Ko, de forefandt ved deres Ankomst, og ligeledes lærte Ruben snart, hvordan han skulde behandle de to Stude, hans Fader havde købt: men Haven, Engen, Agrene, Jordbruget! Der stod selv den gode Szeps’ Forstand stille, og det var Foraar, altsaa den høje Tid at pløje og saâ.
Og atter var det Cipre Goldfinger, som fandt paa Raad. Op til Landsbyen Slotwinka stødte Grev Potockis Gods. Hans Forvalter var en oplyst Mand, det vil sige, han foragtede ikke en Jødinde, naar hun var smuk. Cipre taalte med tavs Underkastelse hans Galanterier, til Gengæld fik hun Lov at se paa, hvordan hans Markarbejdere drev Agerbruget, og Forvalteren var endog saa nedladende
