Side:Sacher-Masoch - Jødiske fortællinger, 1881.djvu/57

Denne side er valideret

45

denne Alen egenlig var en Smule for kort. Intet Menneske kunde sige, hvad Absalon i Grunden handlede med; ti der var ikke den Ting, som han ikke købte og solgte igen. I hans lille Udsalg var der samlet en hel Udstilling af alle mulige Ting, de var rigtignok alle sammen en Smule beskadigede en Smule gamle og falmede; men til Gengæld var det altsammen prisbilligt, selv mellem Brødre; thi den fattige Absalon nøjedes med en ganske ringe Gevinst. Man kunde dér faa Støvler, der vare flikkede, og gamle rustede Laase; men Absalon havde ogsaa Gulduhre, hvilke rigtignok havde den Fejl, at de gik i Staa hver Time eller hvert Kvarter, han havde ogsaa Silkekjoler, der kun vare en ganske lille Smule museædte. Midt iblandt disse Herligheder sad Absalon med sin Kone Rachel, sine Døtre Rebekka og Esther, sin Søn Jossel og tre mindre Børn, og de anstrengte sig alle til det yderste for at finde et Navn, der kunde overstraale alle andre i Kredsbyen, ja om mulig i hele Israel. Det kunde ikke lykkes dem at finde noget, der tiltalte dem alle i samme Grad.

Rachel for Exempel foreslog ængstelig at vælge Navnet Gottwelt[1]; men Absalon rystede straks betænkelig paa Hovedet. „Man skal ikke tage Herren sin Guds Navn forfængelig,“ sagde han, „og naar jeg kalder mig Gottwelt, vil det ikke være at føre Folk i Fristelse?“

  1. Ordret Guds Verden.