Side:Sacher-Masoch - Jødiske fortællinger, 1881.djvu/48

Denne side er valideret

36

kom Golem en Dag til Malachs Svigerfader og bragte denne et Brev, hvori hans Herre intet mindre forlangte, end at hans Hustru ufortøvet skulde vende tilbage til ham.

Amris Fader sagde imidlertid nej, og Golem forstod ham og gik hjem. Samme Dag kørte imidlertid førstnævnte ud paa Landet og neppe hundrede Skridt fra den lille By styrtede en lille Træbro sammen under ham og han brækkede en Arm.

Næste Dag sendte Malach igen Bud til ham, og da han udbad sig tre Dages Betænkningstid, skrev han til ham: „Hvis Du ikke inden tre Dage giver mig min Kone, vil Solen blive formørket.“

Den første Dag fik Amri’s Fader Tandsmerter. „Dem har din Mand sendt mig“, sagde han til sin Datter.“

Dagen efter indtraf der et frygtelig Uvejr med Hagel. I Huset hos Malachs Svigerfader blev ikke en Rude hel, og Haven, hans Stolthed og Glæde, var i Løbet af faa Minuter forvandlet til en Ørken. Amri græd, hendes Fader vendte Ansigtet mod Væggen og sukkede.

Da Solen den tredie Dag henimod Middag virkelig begyndte at formørkes, rottede Jøderne sig sammen foran det Hus, som Malachs Svigerfader beboede, og skreg højt, at han vilde bringe hele Staden i Fordærvelse.

Der forløb et Kvarter, da blev der banket sagte paa Døren til det Værelse, hvori Malach Schneefuss gennem et sværtet Glas betragtede Sol-