32
ham, tog han dem muntert, ja han gik dem imøde med en Skoledrengs overgivne Munterhed.
Da den lange Talar generede ham paa hans Udflugter, ombyttede han den med en kort Frakke. Straks hed det blandt de fromme Sjæle i den lille By, at Malach Schneefuss var „en udtraadt,“ ti han bar kristelige Klæder. Dertil kom endnu, at han plejede venskabelig Omgang med en Kristen og læste Bøger, der vare de fromme forbudte. Der var snart intet saa skrækkeligt, at man ikke tillagde ham det, ja man fortalte om ham det frygteligste af alt, han aad Svinekød.
Menighedsforstanderen tænkte allerede alvorligt paa at lade ham kalde for sig, og hvis det ikke skulde lykkes ham at retfærdiggøre sig, at udtale Forbandelsen over ham.
Malach Schneefuss lo kun deraf. Hans Husholdning førtes af en gammel jødisk Pige, Chai Sore. En Dag bad hun med synlig Bevægelse om sin Afsked.
„Hvem har sat Dig Fluer i Hovedet?“ sagde Malach rolig, „man har sagt Dig, at jeg ikke var nogen god Jøde, hvad?“
„Jeg vil dog ikke forbandes,“ svarede den gamle.
„Godt, det siger Du,“ vedblev Malach, „hør nu, hvad jeg siger Dig. Jeg er en bedre Jøde end alle Rabbinerne tilsammen; ti jeg kender Thora[1]
- ↑ Thora, den jødiske Lov, Mosebøgerne. Talmud den jødiske Tradition bygget paa Moseloven.
